Single madplan #9

Hjææælp! 1 års fødselsdag i sigte!

Som madblogger er det ikke altid, at jeg har svaret på alt omkring mad, hvilket selvfølgelig er super træls lige nu i denne fødselsdagssituation! D. 9. december fylder min skønne søn 1 år. Wauw, bare at skrive det er hårdt. 

22278709_485546025155324_730551664_n

1 år – det skal jo fejres! Og med en fest hører også mad til sig. Så nu søger jeg simpelthen en hel masse hjælp til det mad der! Vi regner med at blive en del mennesker til kl. 10.00, så der skal gerne en god sjat mad til! Jeg er ikke så interesseret i at købe udefra – når nu jeg er madblogger, må jeg nok hellere lave det selv, haha!

 

  1. Hvad tænker I af mad på dagen? 
  2. Og hvad med kage/boller mm.?

 

Så sidder I med det helt perfekte svar – så skriv gerne i kommentar hvad mon du har i tanke – og ellers så skriv den i kommentar på Facebook. Og smid gerne et billede med, så bliver jeg så glad. <3

Jeg håber på en masse kærlige svar, så Liam kan få den allerbedste første fødselsdag – jovist får han den selvfølgelig alligevel! Men i ny og næ kan alle have brug for lidt hjælp – og nu er det min tur til at spørge til råds. Tak på forhånd. 🙂

 

Kærligst, Fie.

 

   

10 kommentarer

  • Marianne

    Min yngste er lige blevet 1år. De tre store vælger brunch fødselsdag og er selv med til at sammen sætte den. Men det mad der hører til på brunch bordet er ikke det Rosa på 1år er vild med hendes ynglings mad er flødekartofler og kogte/ bagte grønsager så gæsterne blev inviteret til kl. 12 og menuen er flødekartofler, Hamburgryg, en spidskålsalat og kogte gulerødder. Til kaffe boller med smør og små cupcakes som storsøster på 12år laver til lillesøster. Jeg har prøvet at have fødselsdagsbarnet i centrum for min planlægning og det hele kan forberedes i forvejen og stort set passe sig selv på dagen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nu har du jo naturligvis afholdt fødselsdagen, og jeg håber at det var et hit!
    Til fremtidige fødselsdagsfester vil jeg alligevel lige kommet på mit bud til, hvordan en perfekt middag for børnen kunne være. Herhjemme plejer vi altid at lave en lækker hindbærlagkage, fødselsdagsboller (både lyse og grove), pølsehorn og pizzasnegle – børnene elsker det 😉 Hvis du vil høre om opskrifter, så har jeg nogle super gode! Gulerodder og agurker skåret ud i stave er også et hit med en lækker guacamole-dip til 🙂
    Hilsen
    Jeanette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen Maria

    Når jeg holder fødselsdag så køber jeg gerne et sukkerprint men et velvalgt billede. Altid en succes og gæsterne bliver lidt “wau et flot billede”😉😉😉😉 og så vælg en lækker svampet kage. Så er den i hus😉
    Og så ellers boller eller brunch som er dejlig hyggeligt😎
    Håber du finder på noget godt😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Herhjemme er gulerodsbrud et hit til fødselsdage, synes de er lidt festlige og mætter bedre end en traditionel fødselsdagsbolle

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Vi har prøvet da en af vores piger havde fødselsdag der lavede vi en pålægs “pige” på en grov bolledej.
    Det var en succes, og min svigerfar er tidligere bager så pigerne bestiller altid en brunsviger ved ham, deres mor kan bage mange ting men en brunsviger går aldrig som planlagt 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Til min søn, der også er decemberbarn har jeg ofte lavet en juletræskage – kage skåret ud i cirkler i forskellige størrelser, stablet dem med den største nederst og pyntet med små Smarties og en vingummistjerne på toppen – og sommertider et lille drys sne på (aka flormelis) Jeg bruger som regel en kanelkage (den med kærnemælk i, hvis du kender den) men alt kan jo bruges – bare lagene ikke er for tykke. God fornøjelse😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bitten

    Stemmer for en kagemand, for det er en tradition man i mange år frem kan gentage, uanset hvor man bor eller hvem der er inviteret 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Vi skal også snart holde 1 års fødselsdag, den 29/10 bliver min datter 1 år. Vi bliver 22 voksne og 5 børn. Jeg laver brunch, det mest af det kan laves dagen før, og så skal det bare varmes 👍👍 på vores brunch bord er der, scrambled eggs, stegte pølser(jeg laver dem i min actifry), bacon, bananpandekager, varm leverpostej. Og så køber jeg rundstykker, franskbrød og rugbrød hos bageren. Og så en masse pålæg 👍😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Winnie Thorsø

    Hvis det er kl. 10 vil jeg foreslå hjemmebagte boller, brød, madmuffins, små kartoffelpandekager, pølsehorn og pizzasnegle 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Der er så mange muligheder. Boller, pålægskagemand, rugbrødskagemand, eller en god stor blanding.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Single madplan #9