Vegetarisk madplan #3

Madplan for uge 38

uge-38

Så blev det endnu en lørdag morgen, hvilket jo som altid betyder madplans-tid! Denne uge byder på en masse nye og lækre spændende retter – denne lørdag med en ekstra lille overraskelse efter maden. Husk at læse HELE opskriften igennem inden du starter på madlavningen, nogle ting skal simre/koges/bages i længere tid.

Tilbuddene starter altid om søndagen i Rema 1000, så start først med at handle ind i morgen, for ellers får I ikke tilbuddene med og derved ikke besparelsen, som er sidst i indkøbslisten. Mine ugeplaner vil altid være til 2 voksne og 2 børn, indeholde én rugbrødsdag og én restedag, simpelthen for at gøre det billigt, mere varierende og reducere madspild.

Der vil selvfølgelig vises opskrifter, ingrediensliste og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislagerdisse varer nævner jeg nemlig ikke pris på, dog vil der sidst i indlægget vises hvad der skal bruges fra basislageret. Smid endelig en kommentar med ris og ros – det hele bliver hørt! Og skulle I ske at have ideer mv, så smid også en kommentar med dette.

Husk at I kan følge min Facebookside, hvor I også kan stille spørgsmål, følge med i opdateringer mv. med bloggen. Jeg håber det er lige til at gå til og velbekomme! Rigtig dejlig weekend! 🙂

 

Madplan for uge 38

Mandag – Risret m. forårsruller og soya

Ingredienser

  • Daloon forårsruller (8 stk.)
  • 2 ps. ris
  • 4 gulerødder
  • 1 porre
  • 1 rødløg
  • 125 gram champignon
  • 1 spsk. karry
  • Salt + peber
  • Fedtstof

Opskrift

  1. Kog risene efter anvisning på pakken
  2. Skær grøntsagerne i tern (porren i skiver)
  3. Steg forårsrullerne i fedtstof på en pande
  4. Når forårrullerne er færdig puttes de i ovnen på 50 grader (for at forblive varme)
  5. Put grøntsagerne på panden forårsrullerne har stegt i og brun dem af – tilsæt lidt mere fedtstof og karry
  6. Si vandet fra risene og skær dem op
  7. Når grøntsagerne er brunet af tilsættes risene på panden og der røres godt rundt
  8. Smag til med salt og peber
  9. Soya puttes på ved servering.

OBS! Gem resten af champignonerne til lørdag. 7

 

Tirsdag – Tarteletter (ca. 20 stk)

Ingredienser

  • 3 kyllingelår
  • 1 ds. aspargesnitter
  • 2 dl fløde
  • 2 dl. hønseboullion
  • 25 gram smør
  • mel
  • 2 gulerødder
  • 1 løg
  • Tarteletbunde

Opskrift

  1. Skær gulerødder og løg i tern
  2. Put vand i en gryde sammen med grøntsagerne
  3. Kog ALLE kyllingelårene i posen i ca. 45 min. og pil kødet af lårene når de er kogt (smid ben/skind ud). Gem vandet kyllingen har kogt i! Hæld det fra i en skål. (det skal bruges som bouillon til sovsen)
  4. Lav en opbagt sovs med smør og mel. (Lav en smørbolle)
  5. Asparges væden sigtes ned i gryden.
  6. Fløde og bouillon (vandet fra kyllingen) tilsættes og det koges let op.
  7. Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn.
  8. Når saucen er kogt igennem tilsættes halvdelen af det pillede kyllingekød og aspargessnitterne.
  9. Tarteletterne varmes i 4-5 minutter i ovnen på 200 grader alm. ovn og de fyldes med kødfyldet ved servering.

OBS! Gem halvdelen af kyllingekødet til onsdag. 

 

Onsdag – Pita m. kylling, tun og salat

Ingredienser

  • Resterne af kyllingekød fra tirsdag
  • 2 pk. pita
  • EasyTasty salatblanding (200 g.)
  • 1 ds. tun
  • 1 ds. majs
  • Dressing

Opskrift

  • Kyllingekødet steges kort på panden
  • Pita varmes i ovnen efter anvisning på pakken
  • Salatblandingen hældes i en skål – majs i en anden og stilles på bordet til fri buffet sammen med pita, kylling og dressing.

 

Torsdag – klassisk rugbrødsdag 

Ingredienser

  • “Herkules” rugbrød
  • Kærgården
  • “Gøl” kødpølse
  • Leverpostej
  • Torskerogn (100 g.)
  • Æg

TIP: For at gøre rugbrøddet ekstra lækkert kan torskerognen steges på panden og serveres med remulade ovenpå. Der tilføjes agurk, løg, mayonnaise, ristede løg, mm.

 

Fredag – Indbagt svinefilet m. hasselback kartofler og smørstegt blomkål 

Ingredienser

  • Butterdej
  • Svinefilet
  • 1 kg. kartofler
  • Blomkål
  • Smør
  • Olie
  • Paprika
  • Salt

Opskrift 

  1. Svinefileten brunes godt af på panden og køles af (meget vigtig at den er kold, ellers smelter butterdejen!!)
  2. Skræl kartoflerne og snit ned i kartoflen så langt du kan, uden at den deles– gerne så langt ned som muligt og så tyndt. Det giver det bedste resultat
  3. Lav en olieblanding (med paprika og olie) og pensl dem bagefter.
  4. Hæld lidt salt over hver kartoffel
  5. Mellemstore kartofler skal have ca. 40-45 minutter i ovnen på 200 grader varmluft.
  6. Butterdejen rulles ud på en bradepande og den kolde svinefilet puttes på. Rul butterdejen rundt om kødet og lad folderne være i bunden
  7. Svinefileten pensles med kold kaffe (eller æg, hvis man har det hjemme) og bages i ovnen i 30 min. ved 200 grader.
  8. Blomkålen skæres ud i tynde skiver og steges på en pande i smør.

 

Lørdag – Sammenkogtret m. kartoffelmos + overraskelse til aftenkaffe

Ingredienser

  • 3 dl. fløde
  • 350 g. oskekød i tern
  • Resten af gulerødderne fra pakken
  • 2 løg
  • 2 røde peberfrugter
  • Resten af champignonerne
  • 1 kg. kartofler
  • Smør
  • Kulør
  • Mælk + vand
  • Salt + peber
  • Margarine

Opskrift

  1. Løg pilles og hakkes groft
  2. Oksekød og løg brunes i en gryde i fedtstof
  3. Fløden tilsættes sammen med vandet, så vandet fylder 1 cm. over køddet
  4. Lad det simre
  5. Imens skylles og skæres resten af grøntsagerne (undtagen kartofler)
  6. Kartoflerne skrælles og skæres i små tern – koges derefter til de er møre
  7. Grøntsagerne puttes i gryden, når der tændes for kartoflerne
  8. Når kartoflerne er færdige laves meljævning (vand + mel rystes godt) og puttes i saucen – rør godt rundt
  9. Smag til med salt og peber
  10. Kuløren puttes i for at give lidt farve til saucen.
  11. Kartoflerne piskes med en el-pisker – smør og en sjat mælk tilsættes. Smag til med salt og peber.
  12. Når maden er serveret, spist og der er slået maver, er der lækre kanelsnegle til aftenkaffen.

TIP: I denne ret er ½ tsk. hakket chilikorn super lækkert når det brunes ved kødet, men det er efter smag og behag.  

 

Søndag – klassisk restedag!

Her spises alt godt fra ugens løb. Retter først på ugen kan med fordel fryses ned, så de kan tages op til søndag. Er der ikke nok rester tages en rugbrød, eller mixes resterne til en ny ret! 🙂

Læs: Tips & råd om restemad.

 

Indkøbsliste fra Rema 1000

Husk at tjekke basislageret inden du handler ind

Frugt & grønt 

  • 1 kg. gulerødder = 4 kr.
  • 1 porre = 4 kr.
  • 250 g. champignon = 10 kr.
  • 2 kg. kartofler = 15 kr.
  • Blomkål = 12 kr.
  • EasyTasty salatblanding = 10 kr.
  • 2 røde peberfrugter = 12 kr.

Brød 

  • 2 pk. pita = 8 kr.
  • Herkules rugbrød = 10 kr.

Kølevarer + frost

  • Daloon forårsruller = 15 kr.
  • 1500 g. kyllingelår = 20 kr.
  • 500 ml. madlavningsfløde = 10 kr.
  • Kærgården = 9 kr.
  • “Gøl” kødpølse = 8 kr.
  • Leverpostej = 7,5 kr.
  • Butterdej = 12,95 kr.
  • Svinefilet = 25 kr.
  • Oksekød i tern = 25 kr.
  • Mælk = 6,5 kr.
  • Barkholt gårdæg = 15 kr.
  • Kanelsnegle = 10 kr.

Kolonial

  • Kogeposeris = 4,50 kr.
  • Apargessnitter = 8,95 kr.
  • Majs = 4,75 kr.
  • Torskerogn (tilbud fra torsdag!) = 5 kr.
  • 2 pk. Tarteletbunde = 8 kr.
  • Tun = 8,95

Basislager denne uge:

  • Rødløg + løg
  • Hønsebouillon
  • Karry
  • Mel
  • Dressing
  • Salt + peber
  • Fedtstof
  • Kulør
  • Olie
  • Paprika

Alt i alt for denne uge er 289,10 kr. Velbekomme & rigtig god weekend.🙂

 

Hvis ikke du er så vild med kødretter, har jeg også lavet en vegetarisk madplan. Også billig, nem at gå til og super lækker.

 

Som noget nyt kan I få en mail hver gang jeg laver et nyt indlæg. Følg blot linket her:
http://bloggersdelight.dk/follow/187614/

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vegetarisk madplan #3