Hvor billigt kan det gøres? Madplaner

Hvor billigt kan det gøres? #9

19238622_436562976720296_1057081041_o

Så blev det sidst på måneden igen, og også en tid hvor mange familier bliver en smule presset økonomisk. Madplanen her er en overlevelsesmadplan. Den er som altid lavet på et meget lavt budget, hvilket er det primære fokus. Jeg synes det er fantastisk at se, hvor billigt det egentlig kan gøres – og ikke mindst at gøre noget stort ud af noget småt! Og jeg synes det er vigtigt at vide, at det sagtens kan lade sig gøre, for det kan det. Nogle vil måske tænke at det ikke er billigt i forhold til ugeplanerne, men de er også smækket med tilbud, så derfor vil den altid være en del dyrere, hvis den skal købes uden tilbud. Denne madplan er en madplan du kan handle efter hele året rundt. Prisen er den samme. (Frugt og grønt priserne kan dog svinge efter sæson) 🙂

Men denne gang blev det aftensmad til 2 voksne og 2 børn til én uge for kun 243,20 kr Mine madplaner vil altid indeholde én rugbrødsdag og én restedag simpelthen for at gøre det billigt, varierende og reducere madspild! Husk at denne slags madplan ikke lægger primært vægt på hverken at skulle være sundt, voldsomt varierende eller tag selv bord, som sagt er det REN overlevelse for en familie med 2 voksne og 2 børn. Og ikke alle ugerne indeholder store mængder af kød.

Der vil vises opskrifter, ingredienser og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislagerdisse varer nævner jeg nemlig ikke pris på. Jeg håber I kan bruge madplanen, og ellers er I altid velkomne til at komme med input, idéer mm. Ikke hold jer tilbage 🙂

Husk at du kan følge min Facebook lige her, hvor de nyeste indlæg bliver udgivet, debatter, konkurrencer mv.

 

Madplan – hvor billigt kan det gøres? #9

Mandag – Spaghetti Carbonara

20993349_466456893730904_1255767573_o

Ingredienser 

  • 2,5 dl. madlavningsfløde
  • 300 g. spaghetti
  • 1 pk. bacon i tern
  • 1 pk. skinke i strimler
  • Salt + peber

Opskrift 

  1. Spaghettien koges i ca. 10 min. hvorefter vandet sies fra
  2. Baconen steges på panden og skinkes tilsættes bagefter
  3. Spaghettien tilsættes på panden og fløden hældes over
  4. Lad det simre et par minutter og rør godt rundt imellemtiden
  5. Smag til med salt og peber

Tip: Retten smager super godt med et flutes til – men retten er også lækker i sig selv. 

 

Tirsdag – Kartoffelmos m. kødsovs ala. millionbøf

Ingredienser

  • 500 g. oksekød
  • 1 ds. hk. tomater
  • ½ ds. majs
  • 2 dl. mælk
  • 2 hvidløg
  • 1 løg
  • 2 tsk. tørret oregano
  • 1 kg. kartofler
  • 50 g. smør 1,5 dl. mælk
  • Fedtstof
  • Mel + vand
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Kartoflerne skrælles, skæres i små tern og koges til de er møre
  2. Kødet brunes i fedtstof i en gryde
  3. Hvidløg og løg pilles og hakkes fint og tilsættes i gryden
  4. Oregano, hakkede tomater, majs og 2 dl. mælk tilsættes – lad det nu simre i 5-10 min. tid Jo længere tid jo bedre.
  5. Mel og vand blandes sammen til en meljævning og puttes i sovsen lidt efter lidt for at gøre det tykkere.
  6. Kartoflerne piskes med en elpisker – mælk og smør tilsættes.

OBS! Resterne af majs og kartofler gemmes til senere på ugen.

 

Onsdag – Kyllingebryst m. pasta, broccoli og stegte svampe

20631551_460361801007080_28021627_n

Ingredienser 

  • 450 g. kyllingebrystfilet
  • 400 g. pasta
  • 1 broccolihoved
  • 250 g. champignon
  • Fedtstof
  • Salt + peber

Opskrift 

  1. Broccolien skylles og skæres i meget små buketter
  2. Pastaen sættes over til kogning – når de er halvt færdige tilsættes broccolien
  3. Brystfileterne krydres med salt og peber og steges på panden i fedtstof
  4. Champignonerne rense, skæres i skiver og steges på panden sammen med kyllingen (gem fedtstoffet når det er stegt)
  5. Hæld vandet fra pastaen & broccolien og vend det hele sammen med fedtstoffet fra kyllingen & svampene.
  6. Fileterne kan med fordel efter stegning skæres i skiver og ikke serveres hele.
  7. Server! Det smager super skønt og endda også uden sovs.

TIP: Denne ret smager også helt fantastisk med pikantost indeni og pakket rundt med bacon udenom og en tur i ovnen. 

 

 

Torsdag – klassisk rugbrødsdag

Ingredienser

  • 2 pk. fuldkornsrugbrød
  • Leverpostej
  • Smør / tusindfryd
  • Hamburgerrug
  • Kartofler fra tirsdag

TIP: For at gøre rugbrøddet ekstra lækkert kan der tilføjes æg, tomat, agurk, løg, mayonnaise, remolade mm.

 

Fredag – Gulerodssuppe m. suppehorn og brød 

Ingredienser

  • 450 gram gulerødder
  • 2 løg
  • 3 fede hvidløg
  • 8 dl. grøntsagsbouillonvand (2 stk. terninger)
  • 3 spsk. olie
  • 2 pk. baguettes (2 stk.)
  • 200 g. suppehorn
  • salt + peber

Opskrift

  • Suppehorn koges efter anvisning på pakken
  • Skræl gulerødder og skær dem i små tern
  • Løg og hvidløg pilles og hakkes i tern
  • Olien varmes op i en gryde og løg/hvidløg steges (ikke brune!)
  • Hæld bouillonvandet i og tilsæt gulerødder
  • Lad det koge under låg i 25 minutters tid eller til grøntsagerne er helt møre
  • Når suppen er kølet en smule af blendes det – tilsæt vand hvis den er for tyk.
  • Smag til med salt og peber.
  • Brød varmes i ovnen efter anvisning på pakken.

 

Lørdag – Medister m. kartofler, smørsovs og grøntsager

Ingredienser

  • 500 gram medister
  • 1 kg. kartofler
  • Fedtstof
  • 1 pk. smør
  • 1 pk. grøntsagsblanding

Opskrift

  1. Medisteren steges på panden (jeg plejer normalt ikke at koge den, men blot stege den)
  2. Kartoflerne skrælles og koges i vand
  3. Grøntsagsblandingen koges efter anvisning på pakken
  4. Smøret smeltes i en gryde og serveres til kartoflerne, grøntsagerne og medisteren.

 

Søndag – klassisk restedag!

Her spises alt godt fra ugens løb. Retter først på ugen kan med fordel fryses ned, så de kan tages op til søndag. Er der ikke nok rester tages en rugbrød, eller mixes resterne til en ny ret! 🙂

 

Indkøbsliste fra Rema 1000:

Husk at tjekke basisbageret inden du handler ind.

Brød:

  • 2 pk. fuldkornsrugbrød = 11 kr.
  • Baguettes = 3,95 kr.

Frugt & grønt:

  • 2 kg. kartofler = 16 kr.
  • Broccoli = 12 kr.
  • Champignon = 10 kr.
  • Gulerødder = 7 kr.

Køle & frostvarer:

  • Hamburgerryg = 9,95 kr.
  • 500 g. hk. oksekød = 22,95 kr.
  • Leverpostej = 7,5 kr.
  • Kyllingebrystfilet = 26,95 kr.
  • Medister = 19,95 kr.
  • Bacon i tern = 10,95 kr.
  • Skinke i strimler = 9,95 kr.
  • Grøntsagsblanding = 8,95 kr.
  • Madlavningsfløde = 9,95 kr.
  • Minimælk = 6,5 kr.
  • 2 pk. tusindfryd / smør = 21 kr.

Kolonial:

  • Hakkede tomater = 3,95 kr.
  • Skruer = 4,5 kr.
  • Spaghetti = 7,50 kr.
  • Majs = 4,75 kr.
  • Suppehorn = 7,95 kr.

Basislager denne uge:

  • Salt + peber
  • Hvidløg
  • Løg
  • Oregano
  • Fedtstof
  • Mel
  • Vand
  • Grøntsagsbouillon

Alt i alt for denne uge er 243,20 kr. Velbekomme! 🙂 

 


Mangler du mere inspiration til billige madplaner: 

//Hvor billigt kan det gøres? #1

//Hvor billigt kan det gøres? #2

//Hvor billigt kan det gøres? #3

//Hvor billigt kan det gøres? #4

//Hvor billigt kan det gøres? #5 

//Hvor billigt kan det gøres? #6

//Hvor billigt kan det gøres? #7

//Hvor billigt kan det gøres? #8

Print

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar