Madplan for uge 34

Cremet spaghetti Carbonara

20993349_466456893730904_1255767573_o

I går blev en af de få dage, hvor vi herhjemme afviger fra madplanen. Vi fik besøg af min kære søster og hendes datter, og derfor havde vi tænkt, at vi ville bruge mere tid på hinanden og mindre tid på madlavning – hvilket førte til, at vi skulle have mad udefra! Men hvorom alting var, var der ingenting der lykkedes med bestillingerne og i frustrationer kunne vi da for filan også bare lave vores mad selv så! Men klokken var efterhånden mange og derfor havde vi ikke massere af tid til at stå og kokkere.

Maden blev til en cremet lækker pastaret – spaghetti carbonara. Normalt er jeg ikke så meget til denne ret, men den blev virkelig delikat, og så var den vildt nem og hurtig at lave og krævede kun 4 ingredinser! Opskriften nedenfor er til 2 voksne og 2 børn. Der vil vises opskrift, ingredienser og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislager, disse varer nævner jeg nemlig ikke pris på, dog nævner jeg hvad der skal bruges fra basislageret. Velbekomme! 🙂

 

Spaghetti Carbonara


Ingredienser 

  • 2,5 dl. madlavningsfløde
  • 300 g. spaghetti
  • 1 pk. bacon i tern
  • 1 pk. skinke i strimler
  • Salt + peber

 

Opskrift 

  1. Spaghettien koges i ca. 10 min. hvorefter vandet sies fra
  2. Baconen steges på panden og skinkes tilsættes bagefter
  3. Spaghettien tilsættes på panden og fløden hældes over
  4. Lad det simre et par minutter og rør godt rundt imellemtiden
  5. Smag til med salt og peber

Tip: Retten smager super godt med et flutes til – men retten er også lækker i sig selv. 

 

Indkøbseddel fra Rema 1000:

  • 2,5 dl. madlavningsfløde = 8,95 kr.
  • Spaghetti = 7,5 kr.
  • Bacon i tern = 10,95 kr.
  • Skinke i strimler = 9,50 kr.

Fra basislager:

  • Salt + peber 

 

I alt for denne lækre simple hurtige ret bliver det 36,90 kr. for 4 personer, og så er der også spaghetti i overskud.

 

Husk at du kan følge min Facebook lige her, hvor de nyeste indlæg bliver udgivet, debatter, konkurrencer mv.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan for uge 34