Gavehumør & 2 års fødselsdag.<3

Madplan for uge 34

uge34

Så blev det lørdag igen, hvilket jo som altid betyder at der kommer den ugentlige madplan. Tilbuddene starter altid om søndagen, så start først med at handle ind i morgen, for ellers får I ikke tilbuddene med og derved ikke besparelsen, som er sidst i indkøbslisten. Mine ugeplaner vil altid være til 2 voksne og 2 børn, indeholde én rugbrødsdag og én restedag, simpelthen for at gøre det billigt, mere varierende og reducere madspild.

Der vil selvfølgelig vises opskrifter, ingrediensliste og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislagerdisse varer nævner jeg nemlig ikke pris på, dog vil der sidst i indlægget vises hvad der skal bruges fra basislageret. jeg vildt spændt på at høre, hvad I synes om den også! Så endelig smid en kommentar med ris og ros – det hele bliver hørt! Og skulle I ske at have ideer mv, så smid også en kommentar med dette.

Husk at I kan følge min Facebookside, hvor I også kan stille spørgsmål, følge med i opdateringer mv. med bloggen – samt min nyeste fødselsdags-giveaway på et gavekort til Rema 1000.

Jeg håber det er lige til at gå til og velbekomme! Lad mig høre hvad I synes om den – rigtig dejlig weekend! 🙂

 

Madplan for uge 34

Mandag – Æggekage m. kogte majskolber 

Ingredienser

  • 8 æg
  • 1 kg. kartofler (500 g. gemmes til næste dag)
  • 1 pk. skinke i tern
  • 200 g. broccoli fra frost
  • 200 g. cherrytomater
  • 1,5 dl. mælk
  • Salt + peber

Majskolber:

  • 2 majskolber
  • Smør
  • Salt

 

Opskrift 

  1. Tænd ovnen på 200 g. alm. ovn
  2. Alle kartoflerne koges og skæres i tern
  3. Broccolien hæles i 10 min. før kartoflerne er færdige
  4. Æg, mælk, salt og peber piskes sammen til en æggemasse
  5. Cherrytomaterne skæres i skiver
  6. Find et ildfast fad og put alle ingredienserne i fadet – undtagen cherrytomaterne & æggemassen
  7. Æggemassen hældes nu over fadets indhold og til sidst cherrytomaterne i skiver på toppen
  8. Gives 30 min. i ovnen eller til æggemassen er fast i fadet.
  9. Imens æggekagen bages i ovnen laves majskolberne
  10. Start med at fjerne skrællen fra majsne (husk at fjerne de små fimrehår)
  11. Skær majskolberne i halve og kog dem i en stor gryde med låg på – kom gerne lidt salt ved majsne
  12. De koges i gryden i 8 min – vend dem gerne undervejs et par gange.
  13. Majsne er kogte når den gule farve er blevet mørkere – tag evt. en gaffel og tjek om de er færdige. De springer typisk når de er færdige.
  14. Server æggekagen med lækre majskolber med køligt smør og salt.

OBS! Gem halvdelen af kartoflerne i køleskabet til tirsdag. 

 

Tirsdag – Chef salat m. flutes

Ingredienser

  • 4 æg
  • 1 iceberg
  • 300 g. cherrytomater
  • En halv agurk
  • 500 g. kartofler
  • 1 rødløg
  • Baguettes
  • Dressing

Opskrift

  1. Start med at skylle alle grøntsagerne
  2. Æggene koges og skæres i både
  3. Iceberg snittes groft
  4. Tomaterne skæres i halve
  5. Agurken skæres i store stykker
  6. Rødløg pilles og hakkes fint
  7. Kartoflerne fra mandag puttes i en skål sammen med de øvrige ingredienser – dressing puttes selv på.
  8. Baguettes varmes i ovnen efter anvisning på emballagen

 

Onsdag – Farseret blomkål m. frisk salat 

Ingredienser

  • 1 blomkålshoved
  • 2 pk. bacon i skiver
  • 2 ps. Easy Tasty salatblanding
  • 500 g. svinekød
  • 2 rødløg
  • 1 æg
  • 1 dl. havregryn
  • ½ dl. vand
  • Salt + peber
  • Dressing

Opskrift

  1. Tænd ovnen på 200 g. alm. ovn
  2. løgene pilles og hakkes fint
  3. Løg, kød, æg, vand, havregryn, salt og peber blandes til en kødmasse
  4. Blomkålet skylles og koges i 4 minutter
  5. Kødet puttes udenom blomkålet og bacon rulles rundt om, så det dækker
  6. Skal bages i ovnen i 50-60 min. Prik i den til du kan få en kødnål igennem uden modstand, så er den færdig.
  7. Serveres med en lækker salatmix og dressing

TIP: Baconen kan flettes om blomkålet, så det ligner tern. 

 

Torsdag – klassisk rugbrødsdag

Ingredienser

  • 2 pk. fuldkornsrugbrød
  • Smør – tusindfryd
  • Æg
  • Hvidløgspaté
  • Hamburgerryg

TIP: For at gøre rugbrøddet ekstra lækkert kan der tilføjes tomat, agurk, løg, mayonnaise, remolade mm.

 

Fredag – Karrysuppe m. rejer & flutes

Ingredienser

  • 1 bundt forårsløg
  • Karolines karrysuppe
  • 170 g. rejer
  • Baguettes

Opskrift

  1. Forårsløg skæres i ringe
  2. Karrysuppen varmes i en gryde og forårsløgene tilsættes
  3. Lad det koge op.
  4. Hæld væden fra rejerne og server med suppen
  5. Varm baguettes i ovnen efter anvisning på pakken

 

Lørdag – Gryderet m. skinkekød, ris og grillet spidskål 

Ingredienser

  • 1 spidskål
  • Gryderet m. skinkekød med svampe og tranebær
  • 2 ps. ris
  • 2,5 dl. madlavningsfløde
  • 1 tsk. citronsaft
  • 75 g. smør
  • Olie
  • Salt + peber

Opskrift 

  1. Risene koges efter anvisning på pakken
  2. Kødpakken varmes i en gryde og tilsæt fløden
  3. Spidskålet skæres i kvarte og grilles på en pande i olie
  4. Dryp citronsaft, salt 0g peber udover de grillede spidskål
  5. Smelt smørret og hæld udover de grillede spidskål ved servering

 

Søndag – klassisk restedag!

Her spises alt godt fra ugens løb. Retter først på ugen kan med fordel fryses ned, så de kan tages op til søndag. Er der ikke nok rester tages en rugbrød, eller mixes resterne til en ny ret! 🙂

 

Indkøbsliste fra Rema 1000

Husk at tjekke basislageret inden du handler ind

Frugt & grønt 

  • 500 g. cherrytomater – vej selv = 5 kr.
  • Iceberg = 9 kr.
  • Blomkålshoved = 12 kr.
  • 2 pk. Easy Tasty salatmix = 16 kr.
  • Økologisk spidskål = 12 kr.
  • Dansk agurk = 6 kr.
  • Forårsløg = 6 kr.
  • 1 kg. kartofler = 8 kr.
  • 2 majskolber = 6 kr.

Brød 

  • 2 pk. fuldkornsrugbrød = 6 kr.
  • 2 pk. baguettes = 7,90 kr.

Kølevarer + frost

  • Hvidløgspaté = 5 kr.
  • Hamburgerryg = 7 kr.
  • 500 g. svinekød = 20 kr.
  • Gryderet m. skinkekød = 20 kr.
  • 2 pk. bacon i skiver = 17,90 kr.
  • Rejer i lage (170 g.) = 24,95 kr.
  • Skinke i tern = 8,20 kr.
  • Æg = 21,50 kr.
  • 2,5 dl. madlavningsfløde = 9,95 kr.
  • Minimælk = 6,50 kr.
  • Smør / tusindfryd = 10,50 kr.
  • Øko. broccoli fra frost  = 12,95 kr.

Kolonial

  • Karolines karrysuppe = 15 kr.
  • Kogepose ris = 4,50 kr.

Basislager denne uge:

  • Salt + peber 
  • Rødløg 
  • Dressing 
  • Havregryn 
  • Citronsaft 
  • Olie 

Alt i alt for denne uge er 271,85 kr. Velbekomme! 🙂

 

Hvis ikke du er så vild med kødretter, har jeg også lavet en vegetarisk madplan. Også billig, nem at gå til og super lækker.

 

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gavehumør & 2 års fødselsdag.<3