Madplan for uge 31

Bløde gulerodsboller uden æg

20543139_458740634502530_1786373776_o

I anledning af min fødselsdag på tirsdag, er jeg gået i krig med at lave nogle lækre bløde gulerodsboller – selvfølgelig uden æg så hele familien kan spise med. Opskriften er super nem at følge og kræver ikke det helt store indkøb, da man oftest har meget af det i hjemmet. Hjemme hos os går vi meget op i at bollerne er luftige og bløde og ikke kanonkugle tunge boller, som man ofte ender ud med. 🙂

Der vil vises opskrifter, ingredienser og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislager, disse varer nævner jeg nemlig ikke pris på. Prøv opskriften, den er ret lækker.

 

Gulerodsboller uden æg (30 stk.)


Ingredienser

  • 1100 g. mel
  • 100 g. olie
  • 100 g. sukker
  • 5 dl. vand
  • 50 g. gær
  • 0,5 tsk. salt
  • 4 store gulerødder
  • Mælk

 

Opskrift 

  1. Gulerødderne skrælles og rives fint
  2. Find en skål og smuldr gæren med salt og sukker – rør rundt indtil gæren er opløst, den opløses efter lidt tid. Ca 2 min.
  3. Lunken vand, gulerødder og olie hældes i skålen – rør igen rundt
  4. Tilsæt mel lidt af gangen indtil dejen kan æltes, rør undervejs.
  5. Mel kommes ud på bordet og dejen æltes meget grundigt
  6. Dejen skal hæve i skålen med viskestykke over, gerne et lunt sted i 1 time
  7. Tænd ovnen på 200 grader alm. Ovn.
  8. Efter hævning æltes dejen endnu engang
  9. Bollerne rulles derefter til en lang pølse og skæres ud i ca. 30 lige store stykker
  10. Bollerne skal efterhæve i 20 minutter med viskestykke over
  11. Pensl med kold kaffe eller mælk
  12. Bollerne bages ved 200 g. alm. ovn i ca. 12-15 min. (eller indtil de er gyldne)

 

TIP: Bollerne kan sagtens fryses & er også rigtig gode dagen efter. I frossen tilstand kan de med fordel pakkes ind i køkkenrulle og puttes i microovnen til de er lune, de skal selvfølgelig være under opsyn, så der ikke går ild i køkkenrullen! Ca. 1-1,5 min.

 

Indkøbsseddel fra Rema 1000:

  • 2 kg. mel = 6,95 kr.
  • Gær = 0,95 kr.
  • 1 kg. gulerødder = 7 kr.

Basislager opskift

  • Sukker
  • Olie
  • Salt
  • Mælk 
  • Vand 

 

Samlet for ingredienserne er 14,90 kr., og så har man også lidt af alt tilbage undtagen gær. Jeg har valgt at sætte mel på indkøbslisten, da det er store mængder man skal bruge, og ikke sikkert basislageret er fyldt op til dette. Det kan ofte være lidt dyrere at bage selv når man køber ingredienser hjem, men mange af tingene har man meget tilbage af – så det er helt klart billigere i længden!

 

Husk at du kan følge bloggen på Facebook, hvor alle de nyeste indlæg bliver udgivet.

   

10 kommentarer

  • Kathrine

    Super lækre boller – dem bager vi helt sikkert igen! Vi tilføjede rosiner til nogle af dem, hvilket også var rigtig lækkert.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • BBN

    Har bagt bollerne med en 5-korns blanding og lidt forskelligt mel. Både grahamsmel, sigtemel og hvedemel. Lækre, bløde og med god struktur.
    Næste gang vil jeg putte mindre sukker i, for de er for søde efter min smag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Madforfattigrøve

      Hehe, fantastisk! Det vil jeg prøve til en anden gang. Blev de luftige også? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Det er smart og nemt HELLE med gæret opløses i sukkeret Glæder mig til at prøve

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Madforfattigrøve

      Det er rigtig smart ja, jeg troede heller ikke at det ville kunne lade sig gøre, men fik rådet af min kære søster og det virkede bare så godt! 🙂 Så skal man ikke til at døje med en masse klumper.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle Brender

    Måske skulle du lige redigere rækkefølgen på din opskrift. Hvem tænder ovnen flere timer før bagværket skal ind, hvem opløser gær i sukker og salt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Madforfattigrøve

      Gæren kan SAGTENS opløses i salt og sukker. Ellers havde jeg ikke skrevet det. Ovnen skal selvfølgelig tændes senere. Tak fordi du gjorde mig opmærksom 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kristina

      Jeg opløser altid gæren i sukker og salt. Gæren smuldre jeg i skålen, hælder sukker og salt over. Jeg lader det stå og smelte mens jeg finder de øvrige ting frem jeg skal bruge.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Hej. Kan gæren godt opløses i salt og sukker? Vh Sanne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Madforfattigrøve

      Hej, ja, det kan den sagtens. Rør rigtig godt rundt i skålen og efter lidt tid vil det opløse sig. Ca 2 min 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan for uge 31