Hvor billigt kan det gøres? #8

Midnatsglæde og verdens nemmeste iskaffe!

I nat, mere præcist 00.01 sad jeg med en yderst lækker iskaffe og ventede meget forventningsfuld ligesom mange tusinde andre mennesker i Danmark. Jeg ventede på lige præcis dét svar, der skulle sikre min fremtid!

20464179_457694394607154_231983212_n

Flere års studier, kamp, sved og tårer skulle i går vise sig, om det havde givet pote – om jeg var optaget på mit drømme studie. Jeg havde søgt ind på Finansøkonomuddannelsen på Erhvervsakadamiet i Hobro, og ærligt var jeg ved at sprænges af spænding da klokken passerede midnat! Jeg nåede at tænke flere forskellige senarier igennem, for jeg havde jo ikke ligefrem gode odds, da jeg havde søgt ind på dispensation, men til mit held poppede en fin lille besked op i min e-boks! Jeg var kommet ind! Jeg hoppede og dansede hele lejligheden igennem trods hele min familie nærmest var gået til køjs. Men det var ligegyldigt, for ind var jeg kommet! Og det skulle fejres.

20447133_457707437939183_2144737443_o

Nu sidder jeg med min computer og endnu en lækker iskaffe (man bliver lidt afhængig af dem) og nyder stilheden mens børnene sover sødt i deres senge, og glædes over at tingene for en stund går min vej og så den rigtige endda. Jeg føler mig velsignet og klar til kamp.. og ikke mindst min fremtid. Nedenfor får I opskriften på iskaffen og den er virkelig nem at lave og oftest er det noget, som man har i hjemmet, som skal bruges. Nyd den i dette lækre vejr! <3

Hvad med jer? Er der nogen af mine skønne læsere der ligesom jeg ventede I spænding? Er I kommet ind? 🙂 

 

Verdens nemmeste.. og lækreste iskaffe


Ingredienser

  • 3 spsk. kogende vand
  • 2 tsk. instantkaffe (jeg elsker karat)
  • 1,5 tsk. sukker
  • Isterninger
  • Mælk

Opskrift 

  1. Kaffe & sukker røres sammen i et glas/kop
  2. Kogende vand hældes over & røres helt ud
  3. Isterningerne fyldes helt op i glasset, indtil der ikke kan være flere
  4. Mælk hældes nedover til glassets kant
  5. Server og nyd et glas iskoldt iskaffe (som forøvrigt forbliver kold længe)

TIP: 

I stedet for sukker kan der også bruges sirup, det smager også udemærket! Dog har jeg erfaret fra mig selv, at man altid har sukker hjemme, så det er dét som vi bruger. 

 

Du som altid kan følge bloggen på Facebook & Instagram.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor billigt kan det gøres? #8