Madplan for uge 29

Single madplan #4

Her kommer endnu en single madplan!  Jeg er blevet ret vild med at lave dem, da jeg synes disse slags madplaner er i underskud! Det er jo nærmest altid til en hel familie, og det får singlerne jo ærligt ikke meget ud af, andet end en masse hovedregning og fordelinger af mad! Så det må laves om. 😛

Jeg laver disse madplaner så nemme som muligt, for kender godt følelsen med at lave mad til sig selv – det er ikke altid lige attraktivt og behøver ikke tage hele aftenen. Så hurtige og nemme bliver de! Mine madplaner vil som altid indeholde én rugbrødsdag og én restedag, simpelthen for at gøre det billigt, mere varierende og reducere madspild. Jeg går rigtig meget op i at bruge alle ingredienserne der bliver købt i løbet af ugen, nemlig for ikke at smide noget ud.

Der vil vises opskrifter, ingredienser og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislagerdisse varer nævner jeg nemlig ikke pris på, dog vil der sidst i indlægget vises hvad der skal bruges fra basislageret. Jeg håber det er lige til at gå til og velbekomme! Lad mig høre hvad I synes om den. 🙂

 

Madplan for singler

laekre-fyldte-peberfrugter0-1

Mandag – Fyldt peberfrugt m. bønnefritter

  • 1 pose ris
  • Hvidløg
  • Revet cheddarost
  • 125 gram oksekød
  • 2 tomater
  • 1 peberfrugt
  • 2 gulerødder
  • 1 ds. hakkede tomater
  • 1 løg
  • 1/4 pose bønner
  • Olie
  • Salt + peber + paprika

Ingredienser

  1. Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn (overunder)
  2. Kog posen med ris til den er færdig
  3. Løg + hvidløg skal hakkes fint
  4. Gulerødderne skrælles og rives fint
  5. Tomaterne skylles og skæres i små stykker
  6. Løgene, hvidløget og gulerødder svitses i en gryde i fedtstof, hvorefter 125 g. oksekød bliver brunet
  7. Paprika (2 tsk), salt og peber tilsættes efter smag
  8. Herefter skal den hakkede tomat og friske tomater oveni og 1 dl mælk, og der røres forsigtigt rundt i gryden. Lad det simre – jo længere jo bedre.
  9. Til sidst puttes de kogte ris overi gryden der har simret, og du skal nu røre godt rundt. (Pas på det ikke brænder fast, det kan det nemt og hurtigt gøre, når risene tilsættes.
  10. Tag gryden af varmen, skyl peberfrugt & skær toppen af.
  11. Peberfrugten stilles i et ildfastfad og fyldes hældes i. Lidt ost drysses til sidst over og er nu klar til at komme i ovnen.
  12. Put de frosne bønner i en frostpose sammen med salt og olie
  13. Luk posen og “ælt” posens indhold så olien, salt og bønner bliver godt blandet
  14. Fordel de frosne bønner på en bageplade overtrukket med bagepapir
  15. Giv de frosne bønner 45 minutter i ovnen – rør indimellem så alle sider bliver sprøde.
  16. De fyldte peberfrugter skal have 35 min i ovnen i ved 200 grader C. alm. ovn.

 

Tirsdag –  Æggekage m. grøntsager & skinke 

Ingredienser

  • 4 æg
  • ½ tsk. bagepulver
  • 2 håndfulde bønner fra frost
  • 1 pk. skinke i strimler
  • 2 tomater
  • 1 dl. mælk
  • 2 gulerødder
  • 1 rød peber
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Ovnen tændes på 200 g. alm ovn.
  2. Æg, bagepulver, lidt salt, peber og mælk piskes sammen
  3. Gulerødderne skrælles og rives fint
  4. Tomaterne skylles og skæres i små tern
  5. Peberfrugten skylles og skæres i små tern
  6. Bønnerne, peberfrugt, tomaterne og gulerødder ligges i et lille ildfast fad
  7. Æggemassen hældes over og puttes i ovnen. Den er færdig når æggekagen er gylden og fast.

 

Onsdag – Cowboytoast

Ingredienser

  • 120 g. oksekød
  • 1 tsk. soyasauce
  • 1 æg
  • 1 løg
  • Smør
  • Ketchup
  • 4 skiver toastbrød
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Tænd ovnen på 200 g. alm. ovn.
  2. Fars, salt, peber, soyasauce og æg røres sammen
  3. Lad det hvile på køl i 15 min.
  4. Læg 2 skiver brød på en bageplade og put 60 g. kød på hver af skiverne
  5. Bag brødet i ovnen (uden top) i 12 min.
  6. Løget skæres i tynde ringe og brunes på panden i smør til de er bløde
  7. Når brødene tages ud af ovnen kommes toppen (de sidste skiver) oven på igen og laves i toastmaskinen
  8. Kom blødeløg og ketchup i toasten, når den er færdig i maskinen og server!

FRYS RESTEN AF OKSEKØDDET NED – DET SKAL BRUGES LØRDAG.

 

Torsdag – klassisk rugbrødsdag

Ingredienser

  • Fuldkornsrugbrød
  • Leverpostej
  • Smør / tusindfryd
  • Æg
  • Salami

TIP: For at gøre rugbrøddet ekstra lækkert kan der tilføjes tomat, agurk, løg, mayonnaise, remolade mm.

 

Fredag – Pizzabaguettes 

Ingredienser

  • Baguettes 1 stk.
  • 2 tomater
  • Revet mozzarella
  • Skinke i strimler
  • Oregano

Opskrift

  1. Tænd ovenen på 200 grader alm. ovn
  2. Skær baguettes midt over
  3. Skyl tomaterne og skær dem i skiver
  4. Fyld skinke ovenpå de 2 halve baguettes, derefter tomatskiver, oregano og slut med en masse mozzarella.
  5. Bag pizzabaguettes i ovnen til osten er smeltet og brøddet har fået farve og er sprødt.

 

Lørdag – gryderet m. hakket oksekød, ris & grøntsager

Ingredienser

  • Resten af oksekøddet fra onsdag
  • 1 ps. ris
  • 1 løg
  • 2 gulerødder
  • 2 fede hvidløg
  • 1 porrer
  • 3 dl. vand + oksebouillon
  • Kulør
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Skær porrer i tynde ringe
  2. Skræl gulerødderne og skær dem ligeledes i tynde skiver
  3. Pil hvidløggene og skær dem fint
  4. Brun kød i en gryde og tilsæt løg, gulerødder, porrer og hvidløg
  5. Put vand i og lad det simre – gerne i 30 min.
  6. Tilsæt oksebouillon, salt, kulør og peber
  7. Jævn sovsen til ønsket tykkelse
  8. Mens gryderetten simrer koges ris efter anvisning på pakken

 

Søndag – klassisk restedag!

Her spises alt godt fra ugens løb. Retter først på ugen kan med fordel fryses ned, så de kan tages op til søndag. Er der ikke nok rester tages en rugbrød, eller mixes resterne til en ny ret! 🙂

 

Indkøbsliste fra Rema 1000

Husk at tjekke basisbageret inden du handler ind.

Brød:

  • Baguettes 2 stk. i = 3,95 kr.
  • Fuldkornsrugbrød = 5,50 kr.
  • Hvedetoast = 4,20 kr.

Frugt & grønt:

  • Danske tomater i bakke = 10 kr.
  • 1 kg. gulerødder = 7,50 kr.
  • 2 stk. peber = 14 kr.
  • Porrer = 4 kr.

Kølevarer:

  • 500 g. hk. oksekød = 22,95 kr.
  • Leverpostej = 7,50 kr.
  • Salami i skiver = 9,95 kr.
  • 2 pk. skinke i strimler = 19 kr.
  • Frilandsæg 6 stk. = 16,95 kr.
  • Minimælk = 6,50 kr.
  • Tusindfryd smør = 10,50 kr.
  • Revet mozzarella = 11,95 kr.
  • Revet cheddarost = 12,95 kr.

Frost + kolonial: 

  • Bønner = 9,95 kr.
  • Hk. tomater = 3,95 kr.
  • Kogeposeris = 4,50 kr.

Fra basislager:

  • Hvidløg
  • Løg 
  • Olie
  • Salt + peber 
  • Paprika
  • Bagepulver
  • Soyasauce
  • Ketchup
  • Oregano
  • Oksebouillon 
  • Kulør

Alt i alt for denne uge er 185,80 kr. Velbekomme! 🙂

 

Hvis ikke du er så vild med kødretter, har jeg også lavet en vegetarisk madplan. Også billig og super lækker.

 

Husk at du kan følge bloggen på Facebook & Instagram, hvor alle de nyeste indlæg bliver udgivet. 

   

2 kommentarer

  • dorthe braad

    Kæmpe arbejde, godt gået. Det ser ud til at du går ud fra, at man kun spiser et måltid om dagen. Så er det bare at nasse sig til kaffe og brød på job.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Madforfattigrøve

      Hej Dorthe, mine madplaner er altid kun aftensmad. Resten må man selv ordne 🙂 Mvh Fie, madforfattigroeve.dk

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan for uge 29