Madplan for uge 27

Single madplan #3

Singlemadplaner.. Som blogger finder man rigtig meget inspiration over det hele og efter at have søgt nettet rundt, er jeg kommet til en konklusion. Det er simpelthen for lidt med madplaner til singler – til én person. Der er ikke mange der gør I det, så jeg har bestemt mig for at gøre ENDNU mere i det og ikke mindst at udgive dem regelmæssigt. Måske ikke som ugeplan, men så den kan købes for samme pris året rundt – lidt ligesom mine overlevelsesmadplaner.

Hvad siger I? Er det godt/skidt? Det er NU I skal slå til 🙂 

Nå! Men videre til den madplan. Jeg laver disse madplaner så nemme som muligt, for kender godt følelsen med at lave mad til sig selv – det er ikke altid lige attraktivt og behøver ikke tage hele aftenen. Så hurtige og nemme bliver de! Som alle de andre madplaner kan du finde mit basislager, hvor der står de ting, som jeg ikke nævner priser på sidst i indkøbssedlen. Det er nemlig mad man typisk har i køkkenet, og mad som holder længe. Som noget nyt på bloggen står der længere nede hvilke ting, der skal bruges fra basislageret. Fedt, ikke? 🙂

 

Madplan for singler

Mandag – Nachos m. kylling, ost & guacamole

Ingredienser

  • Et kyllingebrystfilet (3 i en pk.)
  • ½ pose tortillachips
  • Guacamole
  • Ost (køb en pakke og put på som ønsket)
  • Olie + paprika + salt

Opskrift

  1. Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn
  2. Skær brystfileten i små stykker
  3. Lav en marinade med olie, paprika og en smule salt og bland det med kyllingestykkerne
  4. Steg kyllingen på panden
  5. Find et lille ildfast fad og hæld chips i
  6. Put derefter noget af det revet ost over (resten gemmes til sidst)
  7. Fadet bages nu i ovnen til det revne ost lige er smeltet lidt
  8. Fadet tages ud og kyllingen hældes oveni og til sidst osten.
  9. Bag det færdig i ovnen til det har fået den sprødhed du ønsker og osten er smeltet helt. Omkring 5-6 min.
  10. Server med guacamole

 

Tirsdag –  Nem bulgursalat med kylling

Ingredienser

  • Resterne af kylling fra mandag
  • 50 g. bulgur
  • 1 dl. vand
  • 1 håndfuld ærter
  • ½ dåse majs
  • 1/4 rødløg
  • 8 cherrytomater
  • Øko. salatmix
  • Olie
  • Salt + peber
  • Dressing

Opskrift

  1. Vandet koges og hældes over bulguren – lad det trække i 8 min.
  2. Kyllingen skæres i små tern, krydres og steges på panden i olie
  3. 1/4 rødløg skæres fint
  4. Salaten skæres som ønsket og blandes med kyllingen, bulgur og rødløg
  5. Server med dressing

 

Onsdag – Lasagne halv pasta / halv kartoffel m. frisk salat

Ingredienser

  • 500 g. oksekød
  • Lasagneblanding
  • 1 løg
  • Mælk + vand
  • 200 g. kartofler
  • Fedtstof
  • 3 gulerødder
  • 1 iceberg
  • 2 håndfulde ærter fra frost
  • Resten af majs fra tirsdag
  • 1 rød peber

Opskrift

  • Tænd ovnen på 200 g. alm. ovn.
  • Gulerødderne skrælles og rives fint
  • Løget pilles og skæres ud i tern
  • Kartoflerne skrælles, skæres i små tern og koges
  • Oksekød brunes i en gryde i fedtstof, løg tilsættes og lasagnepulver til sidst
  • Vand og mælk tilsættes i gryden og det koges op i et par minutter
  • Find et ildfast fad og hæld lidt kødsovs i bunden
  • Lad den ene side fyldes med pasta og den anden side med kartoffel
  • Hæld kødsovs på igen og dernæst lasagneplader og kartoffel som ovenstående
  • Bliv ved til der ikke er mere sovs (slut med sovs)
  • Hæld revet ost på toppen og giv den 30-35 min. i ovnen
  • Salaten skæres som ønsket (brug resterne til fredag)

TIP: Da der laves et hel fad lasagne spises resterne fredag. Da den ene side er pasta og den anden side kartoffel kan man snildt spise halvdelen den ene dag og derved lave variation lørdag ved at spise den anden halvdel. 

 

Torsdag – klassisk rugbrødsdag

Ingredienser

  • Fuldkornsrugbrød
  • Leverpostej
  • Smør / tusindfryd
  • Salami
  • Torskerogn

TIP: For at gøre rugbrøddet ekstra lækkert kan der tilføjes tomat, agurk, løg, mayonnaise, remolade mm.

 

Fredag – Lasagne halv pasta / halv kartoffel m. frisk salat

Ingredienser

  • Resterne af lasagne & salat fra onsdag

Opskrift 

  • Varm den i microovnen og server med resterne af salaten

 

Lørdag – Frikadeller m. kartofler, smørsovs og ærter

Ingredienser

  • 2-3 håndfulde ærter
  • 500 g. kartofler
  • 500 g. svinekød
  • 2 gulerødder
  • Mælk
  • 1 løg
  • Fedtstof
  • 1 dl. havregryn
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Løget pilles og hakkes fint
  2. Gulerødderne skælles og rives fint
  3. Svinefars, løg, havregryn, gulerødder, salt og peber røres sammen og steges på panden med fedtstof.
  4. Kartoflerne koges – resten af kartoflerne gemmes til restedag (påtænker 250 g. til denne aften).
  5. Ærterne koges efter anvisning på pakken
  6. Smørret smeltes og serveres med ærter, kartofler og frikadeller

TIP: Da der både er frikadeller og kartofler i overskud her, kan det gemmes til restedagen, sammen med andre ting i løbet af ugen. 

 

Søndag – klassisk restedag!

Her spises alt godt fra ugens løb. Retter først på ugen kan med fordel fryses ned, så de kan tages op til søndag. Er der ikke nok rester tages en rugbrød, eller mixes resterne til en ny ret! 🙂

 

Indkøbsliste fra Rema 1000

Husk at tjekke basisbageret inden du handler ind.

  • 1 kg. nye kartofler = 10 kr.
  • Cherrytomater = 8 kr.
  • 1 kg. gulerødder = 6 kr.
  • Rød peber = 7 kr.
  • Øko salatmix = 9 kr.
  • 500 g. svinekød = 20,95 kr.
  • 500 g. oksekød = 22,95 kr.
  • 450 g. kyllingebrystfilet = 26,95 kr.
  • Fuldkornsrugbrød = 5,50 kr.
  • Leverpostej = 7,50 kr.
  • Salami i skiver = 9,95 kr.
  • Danske fine ærter = 9,15 kr.
  • Minimælk = 6,50 kr.
  • Tusindfryd = 10,50 kr.
  • Bulgur = 14 kr.
  • Guacamole = 9,50 kr.
  • Lasagneblanding = 14,95 kr.
  • Luksus rogn = 9,95 kr.
  • Majs = 4,75 kr.
  • Tortillachips = 6,25 kr.

Fra basislager:

  • Olie
  • Paprika
  • Salt + peber 
  • Dressing
  • Vand
  • Rødløg 
  • Løg
  • Fedtstof 
  • Havregryn 

Alt i alt for denne uge er 219,35 kr. Velbekomme! 🙂

 

Hvis ikke du er så vild med kødretter, har jeg også lavet en vegetarisk madplan. Også billig og super lækker.

 

Husk at du kan følge bloggen på Facebook & Instagram, hvor alle de nyeste indlæg bliver udgivet. 

   

3 kommentarer

  • Lisbeth

    Jeg har ledt og led og ledt efter madplaner til én person, som er nemme, hurtige og overskuelige og har ikke kunnet finde noget brugbart – indtil nu!
    Så mange tak for, at du vil lave disse til os, som endnu ikke har så meget fantasi og erfaring indenfor madlavning og kreation. Jeg vil blive ved med at følge dem og få inspiration fra dem ^_^

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Lækkert med singlemadplaner, flere af dem tak!😃
    De hjælper når man er udeboende og på SU

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Smager endnu bedre hvis man selv laver guacemole selvom det nok bliver lidt dyrere.
    1 avocado
    1 creme fraiche 18 %
    Hvidløg
    Salt og peber
    Citron saft
    Avocado Moses og der kommes en til to skeer creme fraiche i. Smag til med resten af ingredienserne 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan for uge 27