Madplan - hvor billigt kan det gøres? #5

Madplan for uge 23

uge-23

Lørdag – næste uges madplan! Det er noget jeg altid venter spændt på at få lavet til jer! Jeg er SÅ glad for den opbakning der er på bloggen, jeg er så taknemmelig, så selvfølgelig stopper jeg ikke med at blogge – jeg vil være her så længe jeg føler det giver mening for både du som jeg! 🙂

Næste uge, uge 23, er som altid fyldt med overraskende nye ting, så det er simpelthen bare at kaste sig ud i det! 🙂 Som noget nyt.. og ret irriterende er vi nødt til at være kreative og bruge denne uges tilbudsavis igen, da den nye først kommer tirsdag d. 6, pga. helligdage! Men vi tager en udfordring op, og det skal nok blive så lækkert alligevel. 🙂

I denne uge, 7 dages aftensmad til 2 voksne og 2 små børn, for kun 237,30 kr.  Mine madplaner vil indeholde én rugbrødsdag og én restedag, simpelthen for at gøre det billigt, mere varierende og reducere madspild!

Der vil vises opskrifter, ingredienser og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislagerdisse varer nævner jeg nemlig ikke pris på.

 

Madplan for uge 23

Mandag – Fyldte pandekager m. lækre bønnefritter

Ingredienser

Dejen

  • 8 dl. mælk
  • 5 dl. hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 2 spsk. olie
  • Fedtstof til stegning

Oksekødsfyld

  • 500 gram oksekød
  • 3 gulerødder
  • 2 løg
  • 3 fede hvidløg
  • 1 ds. hakkede tomater
  • ½ ds. majs
  • Fedtstof
  • 1 spsk. tomatpasta
  • Revet ost

Bønnefritter

  • 1 pose grønne bønner fra frost
  • Olie / fedtstof til bønnerne
  • Salt

Opskrift

  1. Ingredienserne til dejen piskes sammen og steges på panden – der vil ca. være 15 stk.
  2. Opvarm ovnen til 200 grader varmluft
  3. Put de frosne bønner i en frostpose sammen med salt og olie
  4. Luk posen og “ælt” posens indhold så olien, salt og bønner bliver godt blandet
  5. Fordel de frosne bønner på en bageplade overtrukket med bagepapir
  6. Giv de frosne bønner 45/50 minutter i ovnen – rør indimellem så alle sider bliver sprøde.
  7. Grøntsagerne skrælles og rives/snittes fint
  8. Kødet brunes i fedtstof
  9. Hvidløg, løg, gulerødder, majs, tomatpasta tilsættes
  10. De hakkede tomater tilsættes nu. Lad det simre i lidt tid.
  11. Ovnen tændes på 200 grader over/under alm. ovn
  12. Læg lidt af fyldet ovenpå en pandekage, pak det ind (saml pandekagen om fyldet), læg dem i et fad.
  13. Når pandekagerne er fordelt i et ildfast fad/bradepande puttes ost på toppen
  14. Bages i ovnen i 15-20 min.

 

Tirsdag –  Gulerodssuppe m. brød 

Ingredienser

  • 450 gram gulerødder
  • 2 æbler
  • 2 løg
  • 3 fede hvidløg
  • 8 dl. grøntsagsbouillonvand (2 stk. terninger)
  • 3 spsk. olie
  • 2 pk. baguettes (2 stk.)
  • salt + peber

Opskrift

  • Skræl gulerødder og æbler og skær dem i små tern
  • Løg og hvidløg pilles og hakkes i tern
  • Olien varmes op i en gryde og løg/hvidløg steges (ikke brune!)
  • Hæld bouillonvandet i og tilsæt gulerødder og æblerne
  • Lad det koge under låg i 25 minutters tid eller til grøntsagerne er helt møre
  • Når suppen er kølet en smule af blendes det – tilsæt vand hvis den er for tyk.
  • Smag til med salt og peber.
  • Varm brødet og server med suppen

 

Onsdag – stegte pølser m. kartoffelsalat & salat

Ingredienser

  • 450 g. karrykartoffelsalat eller almindelig
  • 550 g. grillpølser
  • 1 Iceberg
  • 1 Agurk
  • 1 rød peber
  • ½ ds. majs fra mandag
  • Dressing

Opskrift

  • Pølser steges på en grillpande/pande eller på grillen
  • Kartoffelsalat anrettes i en skål
  • Salat skæres og serveres med kartoffelsalat og stegte pølser.

 

Torsdag – Rugbrødsdag

Ingredienser

  • Chiarugbrød
  • Leverpostej
  • Smør / tusindfryd
  • Hamburgerryg
  • Salami i skiver

TIP: For at gøre rugbrøddet ekstra lækkert kan der tilføjes æg, tomat, agurk, løg, mayonnaise, remolade mm.

 

Fredag – Frikadeller m. Hasselback kartofler, sovs & salat

Ingredienser

  • Rest af salat fra onsdag
  • 500 g hakket svinekød
  • ½ dl. mælk
  • 3 spsk. mel
  • 1 løg
  • Fedtstof
  • 1 dl. havregryn
  • 1 kg. øko. kartofler
  • 1 dl. olie
  • 2 tsk. paprika
  • Mel +fedtstof
  • Salt + peber + kulør

Opskrift

  1. Svinefars, mel, mælk, løg, havregryn, salt og peber røres sammen og steges på panden med fedtstof.
  2. Skræl kartoflerne og snit ned i dem hele vejen over – gerne så langt ned som muligt og så tyndt. Det giver det bedste resultat
  3. Lav en olieblanding (med paprika og olie) og pensl dem bagefter.
  4. Hæld lidt salt over hver kartoffel
  5. Mellemstore kartofler skal have ca. 40-45 minutter i ovnen på 180 grader varmluft.
  6. Der laves en opbagt sovs (fedtstof + mel til smørbolle + alm. vand) og tilsættes kulør, pandefedtstof fra frikadeller, salt og peber efter behov.

 

Lørdag – Kylling i karry

Ingredienser

  • 2 æbler
  • 2 gulerødder
  • 3 ps. ris
  • 1 løg
  • 450 gram kyllingebrystfilet
  • 3 tsk. karry
  • 5 dl. hønsebouillon
  • 2 spsk. olie
  • 5 dl. mælk

Opskrift

  1. Æblerne og gulerødderne skrælles
  2. Æblerne skæres i tern & gulerødderne rives
  3. Løget hakkes fint & kyllingen skæres i små tern / strimler (hvad man finder bedst)
  4. Olie hældes i en gryde og karry tilsættes – svits godt og tilsæt kyllingen
  5. Æbler, gulerødder og løg tilsættes.
  6. Tilsæt en spsk. mel som røres ind i og derefter tilsættes 5 dl. vand sammen med bouillonterningen.
  7. Lad det koge igennem & tilsæt mælk.
  8. Smag til med salt, peber og karry
  9. Lad retten simre i ca 20 min.
  10. Imellemtiden laves risene. De skal koges efter pakkens anvisning.

TIP: Kylling i karry er altid lækkert med forskellig topping ovenpå som fx. majs, banan, nødder, kokosmel mm. Der kan evt. også kommes kokosmælk i, i stedet for alm. mælk. 

 

Søndag – klassisk restedag!

Her spises alt godt fra ugens løb. Retter først på ugen kan med fordel fryses ned, så de kan tages op til søndag. Er der ikke nok rester tages en rugbrød, eller mixes resterne til en ny ret! 🙂

 

Indkøbsliste fra Rema 1000

Husk at tjekke basisbageret inden du handler ind.

  • 1 pk. baguettes med 2 stk i = 3,95 kr.
  • 700 g. bønner = 9,95 kr.
  • Chia rugbrød = 10 kr.
  • 1 dansk agurk = 7 kr.
  • 4 fujiæbler = 8 kr.
  • 1 kg. gulerødder = 6 kr.
  • 1 Iceberg = 10 kr.
  • 1 rød peber = 7 kr.
  • 1 kg. øko. kartofler = 10 kr.
  • 500 g. hk. svinekød = 15 kr.
  • 500 g. hk. oksekød = 21,95 kr.
  • 450 g. hakket kyllingebryst = 26,95 kr.
  • 1 pk. grillpølser 550 g. = 16,95 kr.
  • 1 pk. kartoffelsalat = 10 kr.
  • 1 leverpostej = 7,5 kr.
  • 1 Salami i skiver = 8,95 kr.
  • 2 minimælk = 13 kr.
  • 1 smør/tusindfryd = 10,5 kr.
  • Revet mozzarella = 11,95 kr.
  • 1 hk. tomater = 3,95 kr.
  • 2 kg. hvedemel = 6,95 kr.
  • 1 kogeposeris = 4,5 kr.
  • 1 ds. majs = 4,75 kr.
  • 1 tomatpasta = 2,5 kr.

Alt i alt for denne uge er 237,30 kr. Velbekomme! 🙂

 

Hvis ikke du er så vild med kødretter, har jeg også lavet en vegetarisk madplan. Også billig og super lækker.

 

Husk at du kan følge bloggen på Facebook, hvor alle de nyeste indlæg bliver udgivet. 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan - hvor billigt kan det gøres? #5