Hvor billigt kan det gøres? #4

Spinatboller uden mælk, sukker og æg

Jeg tager nu hul på en del af maduniverset jeg aldrig før har begivet mig ud i! Nemlig opskrifter uden æg. Vores kære søn har fået konstateret allergi overfor æg.  Så selvfølgelig blev mor her en smule udfordret – men som I ved er jeg ikke bange for udfordringer!

Så jeg gik i køkkenet – prøvede at se lyst på det hele, og fandt frem til at det for filan ikke måtte være så svært! Jeg prøvede disse alt for lækre spinatboller, som blev noget af en succes! De er perfekte som morgenmadsboller, da de er lidt tunge i det og indeholder hverken sukker, æg eller mælk. Smagen af spinat er ikke dominerende, så de blev selvfølgelig også spist af manden – og nu venter jeg spændt på børnenes accept når de kommer hjem! 🙂

Husk at tjekke mit basislager, disse varer nævner jeg nemlig ikke pris på. Velbekomme! 🙂

 

 Spinatboller (17 stk.)


18575378_424111664632094_990246487_o

Ingredienser

  • 50 gram gær
  • 6 dl. hvedemel
  • 3 dl. majsmel
  • 6 dl. durum hvedemel
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. kardemomme
  • 5 dl. vand
  • 150 gram frisk spinat (frossen duer også)

Opskrift

  1. Spinaten blendes
  2. Gæren opløses i lunket vand
  3. Mel, salt, kardemomme tilsættes og der røres godt rundt.
  4. Tænd ovnen på 175 grader alm. ovn (over/under)
  5. Lad dejen hæve i en skål i 45 min.
  6. Skær bollerne i 17 stykker og form dem.
  7. Lad dem hæve yderligere 30 min på pladen med bagepapir. Jo længere tid de hæver, jo luftigere bliver de.
  8. Pensl. dem med vand
  9. Bollerne skal have 15-17 min. i ovnen på 175 grader.

 

Indkøbsseddel fra Rema 1000

Da der skal bruges meget mel, har jeg valgt at sætte den på som indkøb, trods det står i mit basislager. Det er ikke altid man har store mængder tilbage på lager.

  • Gær = 0,95 kr.
  • Hvedemel = 6,95 kr.
  • Majsmel = 12 kr.
  • Durum hvedemel = 14,95 kr.

Vælg selv

  • Frisk spinat 150 gram = 18 kr.
  • Frossent spinat = 9,95 kr.

Alt i alt 44,8 kr. med frossent spinat og 52,85 kr. med frisk spinat. Prøv dem! De er så lækre. 🙂

18575581_424103094632951_556856709_o


Find også opskrifter på // Varme hveder // blåbærmuffins // madmuffins

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor billigt kan det gøres? #4