Sparetips

15 måder at spare i hverdagen

Børnene synes bestemt det var en sjovere beslutning at få en cykel i stedet for en varm bil :-P

Der er virkelig mange penge at spare, hvis man blot tænker sig om i hverdagen. Jeg selv kan være utrolig dårlig til at huske at slukke fx på kontakterne, og det kan koste en del flere penge i det lange løb, end hvis jeg bare liiiige huskede det, når jeg var færdig med at bruge stikkontakten.

Så jeg har prøvet at liste nogle ting op, som kan være sparende i det lange løb. Det kan være nogle af de udgifter vi oftest glemmer at lægge fra til, når vi sidder med budgettet og prøver at få det hele til at gå op. Det behøver ikke altid være så svært at spare penge. 🙂

 

15 måder at spare i hverdagen

1. Budgetter

Apropos budget, så sørg for at lægge et! Jeg tænker vi alle sammen en gang imellem har overset en regning eller to, og derfor synes jeg selv det er rart at lægge et fint budget – så ved jeg hvad der kommer, og jeg har mulighed for at rykke lidt rundt på diverse poster så kontoen altid står i plus.

 

2. Sluk vandet

Sluk vandet når du børster tænder, skræller kartofler, sæber dig ind i badet mv. Alle de opgaver hvor man oftest lader vandet løbe imens. Det kan spare rigtig meget på vandregningen i det lange løb.

 

3. Fyld opvaskemaskinen helt op 

Hvis I er så heldige som mig at have en opvaskemaskine, så fyld den helt op! Det er jeg rigtig god til, for ellers kan jeg nemt lade den køre flere gange om dagen og dét koster altså! Og har I ikke opvaskemaskine er det jo ikke en stor post, men vasker I op i hånden, så sørg for ikke bare at lade vandet løbe. Sluk det og fyld baljen op.

 

4. Fyld kun lige vand så det dækker

Kartoflerne, grøntsagerne mm. behøver kun lige at have vand så det dækker maden deri. Det kræver en del mere for komfuret at skulle varme meget vand op. Det er slet ikke nødvendigt at fylde hele gryden op med vand.

 

5. Brug microovnen 

Brug microovnen til opvarmning af fx rester af mad. Det er noget dyrere at tænde ovnen hver gang eller varme et blus op, hvilket også tager længere tid, end hvis man blot smider det i microovnen.

 

6. Opdater forsikringerne

Tjek alle forsikringsselskaberne igennem og sørg for at du har det absolut bedste til den billigste pris. Der kan virkelig være mange tusinde kroner at spare om året. Det koster kun lige et opkald til et firma, og så kan de snildt sende dig et tilbud via. mail, hvorved du kan få et godt overblik.

 

7. Drik massere af vand! 

Den siger lidt sig selv. Vand er en god kilde til væske, og det koster nærmest ingenting! Mange vælger ofte, inkl. undertegnede, at handle sodavand, saftevand, juice mm. Men helt ærlig har vi jo bedst af vand. Det kommer lige fra hanen, er godt for kroppen, OG kan være med til at sætte skub i et ønsket vægttab. Vand har mange gode fordele 🙂

 

8. Spar op! 

I stedet for at optage lån og købe ting på afbetaling kan det virkelig være en god idé at spare op til tingene. På den måde slipper du for alle renterne, oprettelsesgebyr, øv-følelse hver måned over IGEN at skulle betale dertil. mm. Der er også mange penge at spare! Selvom punktet egentlig siger sig selv, så synes jeg den er vigtig at huske i hverdagen 🙂

 

9. Lav hjemmelavet mad

Puha, jeg kender den godt. Det er ikke altid at overskuddet er helt på sin plads til den store madlavning. Men fakta er altså bare at det ikke er godt for hverken pengepung eller krop. Men det er virkelig ALT for nemt i dag lige at logge på Just-eat og bestille til 45 minutter senere. Det er jo for søren næsten hurtigere end at lave mad. Men det går altså ikke for en sund økonomi – lav det selv og spis med rigtig god samvittighed.

 

10. Genbrug

Jeg er nok lidt af det man kan kalde en genbrugsmor. Jeg ELSKER at gå i genbrugsforretninger og kigge efter fantastisk fund. Tag fx babytøj. De helt små størrelser er næsten ikke brugt – det er jo ikke fordi baby på 2 mdr hopper rundt i græsset. Der er virkelig mange penge at spare, og så er det en lækker fælles hobby med veninder, familie og kæreste. Man kan næsten lave en hel konkurrence ud af det – hvem sparer mest? Hvem gør det bedste fund? 

 

11. Istandsættelse

Når man snakker genbrug, kan der jo også være møbler indimellem! Mange møbler er måske ret slidte, men med en eftermiddag fri og en tur til den lokale Silvan, kan man altså udrette mirakler med en god istandsættelse! Igen kan det være en fælles kæreste-aktivitet. Måske det går bedre end en tur i Ikea? Jeg tænker i hvert fald at man på mange områder kan udvikle sig selv og hinanden.

 

12. Ud med tøjet! 

I den her lækre sommervarme er der ingen undskyldning for ikke lige at hænge tøjet ud i det gode vejr. Jeg ved intet bedre end at have tøj på som har blæst i den friske vind. Det dufter både godt og mærkes også godt at have på – og bedst af alt, så sparer det os for en masse penge! Vi har fællesvaskeri og det er bestemt ikke billigt at tørre tøj her!

 

13. Glem kortet derhjemme 

Når du skal ud at handle så hæv de penge du skal bruge og glem kortet derhjemme. På den måde er det fuldstændigt umuligt at købe mere, end man egentlig skulle have. Handler du i Rema 1000, så sluk telefonen eller slet mobilepay, haha! Hvor mange kender ikke lige at stå i Rema og tænke: “Den der marabou, kigger den ikke på mig?”.

 

14. Madplan, madplan, madplan!

Læg en madplan. Bloggen her har flere forskellige, hvilket jeg selv bruger og kan stå inde for, at det er både billigt.. og lækkert! Både til trænge tider, og til tider, hvor der er lidt ekstra at bruge, men stadig i den billige ende. Her er fx:

 

15. Brug cyklen eller gåben

Tag cyklen eller brug de friske ben når du skal på små ture. Det koster kassen for at starte bilen op for få kilometer flere gange om dagen – jeg taler af erfaring! Da vi flyttede til byen bestemte vi os for at komme af med bilen, da den simpelthen var for dyr til de små ture. Vi købte derfor en cykeltrailer som børnene kunne sidde i og 2 nye cykler, så var vi godt kørende! Det har månedsvis sparet os for 5000 kr. Her snakker vi forsikring, afbetaling på bil, grøn ejerafgift og diesel. Puha, de ligger et godt sted nu! 🙂

Børnene synes bestemt det var en sjovere beslutning at få en cykel i stedet for en varm bil :-P

Børnene synes bestemt det var en sjovere beslutning at få en cykel i stedet for en varm bil 😛

Det var 15 små tips fra mig. Der kommer flere meget snart, men rom blev ikke bygget på én dag, og det er ikke sikkert at man lige husker alle gode råd på én gang. 🙂 Hav’ en skøn mandag!

 

Husk at du kan følge bloggen på Facebook, hvor alle de nyeste indlæg bliver udgivet. 

Print

Relaterede indlæg

3 Kommentarer

  • Svar
    K
    25. maj 2017 den 6:03

    Tak for dine råd ! Jeg vil med garanti forsøge at få dem ind i mi hverdag. Min økonomi sejler og jeg føler det som en kæmpe byrde hver eneste dag. Kunne du måske lave et indlæg omhandlende dét at lægge et budget m.m. ?

  • Svar
    Tina
    27. maj 2017 den 9:02

    Hej.
    Kan se du har bagekartofler på din madplan næste uge. Et spareråd til dig😉Prik kartoflerne med en gaffel rundt omkring(8-10 steder)Put 2-3 kartofler i mikroovnen giv dem 3-4 ved fuld effekt, vend dem og giv igen 3-4 min… Færdig arbejde. Man spare meget strøm.

  • Svar
    Therese Kurland
    3. februar 2018 den 20:44

    Super spændende blog, som jeg først lige i dag har fundet, og som jeg er meget interesseret i at følge. Et lille indspark allerede nu: det er fuldt forståeligt, at der skal være annoncer på siden, men den sponsor-video, der konstant dukker op, når man kommer på en ny side, er ikke særlig hensigtsmæssig. Den er i hvert fald tæt på at skræmme mig væk i ren irritation. Tak for spændende indspark.

  • Skriv kommentar