Luftige varme hveder

Madplan for uge 20

Så blev det lørdag igen, hvilket for bloggen betyder ny ugeplan for næste uge! Ugen bliver fyldt med spændende nye retter, så endelig følg med! 🙂

I denne uge, 7 dages aftensmad til 2 voksne og 2 små børn, bliver det 327,90 kr. Mine madplaner vil indeholde én rugbrødsdag og én restedag, simpelthen for at gøre det billigt, mere varierende og reducere madspild!

Der vil vises opskrifter, ingredienser og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislagerdisse varer nævner jeg nemlig ikke pris på.

 

Madplan for uge 20

Mandag – Pirogger med salat 

Ingredienser

Dejen

  • 175 gram fuldkornsmel
  • 300 gram hvedemel
  • 2,5 dl. mælk
  • 35 gram gær
  • 1,5 tsk. sukker
  • 1,5 tsk. salt
  • 1 spsk. olie

Fyld

  • 1 løg
  • 2 gulerødder
  • Fedtstof
  • 250 gram hk. oksekød
  • 2 fede hvidløg
  • 1 ds. hakkede tomater
  • Salt + peber
  • Æg til pensling

Salat

  • 1 iceberg
  • 1 agurk
  • 1 rød øko. peber
  • 1 ds. majs

Opskrift

  1. Lun mælken og opløs gæren deri
  2. Tilsæt resten af ingredienser og lad det hæve lunt i 1 time
  3. Hak løget og hvidløg
  4. Skræl gulerødderne og riv det fint
  5. Brun kødet med fedtstof i en gryde og tilsæt løg, hvidløg, gulerødder og til sidst de hakkede tomater
  6. Lad det simre i 20 minutter
  7. Smag til med salt og peber
  8. Del den hævede dej i 14-15 lige store stykker, form dem som boller og rul dem flade med en kagerulle. Læg cirklerne på en bageplade.
  9. Put kød på dejen (gerne lidt længere ude i den ene side), og luk dem med en gaffel hele vejen rundt ved at trykke vejen fladt sammen.
  10. Pensl piroggerne med sammenpisket æg, og giv dem ca. 13-16 minutter i ovnen på 200 grader (over/under).
  11. Imens de bages i ovnen skæres salat som ønsket.

 

Tirsdag – bondesuppe 

Ingredienser

  • Resterne af kødet fra mandag bruges her (250 gram)
  • 2 porrer
  • ½ hvidkålshoved
  • 1 løg
  • 3 store gulerødder
  • 4 kartofler
  • 1 liter grøntsagsfond (bouillon + vand)
  • Fedtstof
  • Baguette 2 stks.
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Gulerødder, porrer & hvidkål skylles og snittes/hakkes groft.
  2. Løget skrælles og hakkes ligeledes groft.
  3. Kartoflerne skrælles og skæres i små tern eller skiver.
  4. Brun løget i en gryde med fedtstof og tilsæt kødet
  5. Kom grøntsagerne i sammen med grøntsagsfond
  6. Suppen koges indtil grøntsagerne er møre og suppen blevet en smule tykkere (30 minutters tid)
  7. Brødet varmes i ovnen og serveres med suppen.

 

Onsdag – Kyllinge lasagne med hvidkålsplader

Ingredienser

  • ½ hvidkål
  • Revet ost
  • 2 ds. hakkede tomater
  • 450 gram hk. kyllingekød (7-10%)
  • Mornaysovs (14 %)
  • 1 løg
  • 2 tsk. tørret oregano
  • 1 tsk. salt til vand
  • 3 fede hvidløg
  • Fedtstof
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Blancher hvidkålsbladene i saltet vand & lad dem dryppe af bagefter
  2. Hak løget fint
  3. Brun kylligekødet i en gryde med fedtstof og tilsæt løget, oregano & hvidløg
  4. Tilsæt de flåede tomater og lad det koge godt op
  5. Smag til med salt og peber
  6. Varm ovnen til 200 grader (over/under)
  7. Find et ovnfast fad og start med at ligge hvidkål i bunden. Derefter kødsovs, mornaysovs og til sidst hvidkål. Der skal startes og sluttes med hvidkål.
  8. Hæld revet ost over lasagnen og bag den 30 minutter i ovnen.

 

Torsdag – rugbrødsdag

Ingredienser

  • Softkernerugbrød
  • Leverpostej
  • Smør / tusindfryd
  • Hamburgerrug
  • Salami i skiver

TIP: For at gøre rugbrøddet ekstra lækkert kan der tilføjes æg, tomat, agurk, løg, mayonnaise, remolade mm.

 

Fredag – panerede koteletter med brun sovs og kartofler

Ingredienser

  • 500 gram koteletter
  • 1 kg kartofler + vand
  • Rasp
  • 2 æg
  • mel + vand
  • Mælk
  • kulør
  • Fedtstof
  • Mælk + kartoffelvand

Opskrift

  1. Skræl kartoflerne og kog dem i vand
  2. Put rasp i en skål og pisket æg, salt og peber i en anden skål
  3. Bank kødet med en kødhammer
  4. Vend koteletterne i rasp og æg og steg på panden så de har en mørk panering
  5. Lav en pandesovs. Når koteletterne er taget af panden hældes kartoffelvand og mælk på panden – pisk godt. Lad det koge op og tilsæt en melblanding & kulør (mel + vand rørt sammen med en gaffel). Når sovsen har den ønskede konsistens smages til med salt + peber.

 

Lørdag – Byg selv burger

Ingredienser

  • 2 pk. burgerboller
  • 500 gram oksekød
  • Cheddar i skiver
  • Tomat i bakke
  • Agurk
  • Iceberg
  • Rødløg
  • Ketchup
  • Salt + peber
  • Fedtstof

Opskrift

  1. Form oksefarsen til 8 bøffer
  2. Krydder bøfferne med salt og peber
  3. Steg dem på panden i fedtstof, når de er ved at være færdige puttes osten burgerne og steges videre ved svag varme (vend ikke bøfferne når osten er kommet på)
  4. Varm bollerne i ovnen efter anvisning på pakken
  5. Skær salat, agurk, tomat, rødløg i ringe og put på forskellige tallerkener
  6. Byg dine burgere som du ønsker!

 

Søndag – klassisk restedag!

Her spises alt godt fra ugens løb. Retter først på ugen kan med fordel fryses ned, så de kan tages op til søndag. Er der ikke nok rester tages en rugbrød, eller mixes resterne til en ny ret! 🙂

 

Indkøbsliste fra Rema 1000

Husk at tjekke basisbageret inden du handler ind.

  • Baguettes (2 stk i pk.) = 3,95 kr.
  • 2 pk. burgerboller = 19,90 kr.
  • Softkerne rugbrød = 12,95 kr.
  • 2 kg. kartofler = 12 kr.
  • 2 stk. agurk = 14 kr.
  • Danske tomater i bakke = 12 kr.
  • 1 kg. gulerødder = 6 kr.
  • 2 stk. iceberg salat = 20 lr.
  • 2 porrer = 8 kr.
  • 1 øko peber = 6,40 kr.
  • 1 pk. hk. kyllingekød 7-10 % = 27,95 kr.
  • 1 pk. koteletter 500 g. = 28,95 kr.
  • Hamburgerrug = 9,95 kr.
  • Mornaysovs = 14,95 kr.
  • Salami i skiver = 8,95 kr.
  • Gær = 0,95 kr.
  • 2 l. minimælk = 11,95 kr.
  • 2 pk. oksekød = 40 kr.
  • Smør (tusindfryd) = 10,5 kr.
  • 2 pk. cheddar i skiver = 20 kr.
  • Revet mozarella = 11,95 kr.
  • 3 ds. hakkede tomater = 11,85 kr-
  • Majs = 4,75 kr.
  • 1 hvidkålshoved = 10 kr.

Alt i alt for denne uge er 327,90 kr. Velbekomme! 🙂

 

Hvis ikke du er så vild med kødretter, har jeg også lavet en vegetarisk madplan. Også billig og super lækker.

 

Husk at du kan følge bloggen på Facebook, hvor alle de nyeste indlæg bliver opdateret. 

   

3 kommentarer

  • Ditte

    Et par forslag til retter med fisk
    • Laksefilleter med peberristede mandler og avocadosalat
    • Salat Nicoise
    • Torskefilet med kartofler, gulerødder og smørsauce
    • Rejesalat med flute
    • Rispapir med grøntsager og krebsehaler
    • Fiskefrikadeller med rugbrød og remoulade
    • Laks i bønnesalat
    • Sushi 😉 (hjemmelavet)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lulu Olsen

    Tak for en god inspirerende blog. Her bliver der også sparet meget og bruger allerede mange af de gode måder til at få pengene til at række længere, som I også gør. Her har vi også kødfri dag og restedag. Det er bare lækkert at finde inspiration her på siden.
    Jeg forsøger at lave en dag til fisk, men synes det kan være svært uden at det kun skal være fisk fra dåse eller fiskefileter – måske en udfordring du kunne tage op?

    vh Lulu

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Madforfattigrøve

      Hej Lulu,

      Tak for dine søde ord, jeg står i præcis samme situation omkring fisk. Jeg kan selv være helt på bar bund, men det er klart en udfordring jeg vil tage op! Og så er fisk jo også yderst sund, så det kunne være dejligt at have det med i de fremtidige madplaner – dog uden at det springer budgettet. For vi kan ikke komme udenom at fisk er dyrt kød.

      Igen, tak for ordene, jeg er glad for at du følger med.

      Hav en dejlig aften.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Luftige varme hveder