Hjemmelavet fuldkornslasagne med grøntsager

Madplan for uge 18

uge-18

 

Da i morgen, søndag, står i familiens tegn har jeg valgt at ligge madplanen for uge 18 ud i dag. Så har I simpelthen hele søndagen til at få handlet – især når nu Rema’s tilbud starter i morgen! Denne gang vil jeg prøve at bruge mange af tilbuddene, så vi kan få slået prisen helt i bund.

I denne uge til en pris af 261,25 kr Mine madplaner vil altid indeholde én rugbrødsdag, én restedag og som nyhed – en kødfri-dag, simpelthen for at gøre det billigt, varierende og reducere madspild!

Madplanerne er til 2 voksne og 2 små børn. Der vil vises opskrifter, ingredienser og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislagerdisse varer nævner jeg nemlig ikke pris på. Jeg håber I kan bruge madplanen, og ellers er I altid velkomne til at komme med input, idéer mm. Ikke hold jer tilbage!

Madplan for uge 18

Mandag – Fyldt kyllingebryst med hasselback kartofler og rodfrugter 

Ingredienser

  •  450 gram kyllingebrystfilet
  • 1 pk. rodfrugtmix fra frost
  • 1 pk. bacon i skiver
  • Garli flødeost
  • Øko spinat
  • 1 kg. kartofler
  • 2 tsk. paprika
  • 0,75 dl. olie
  • Salt

Opskrift

  1. Skær kyllingebrystfileten så den næsten er skåret helt over fra siden
  2. Fyld den med flødeost og spinat og krydr den med salt og peber
  3. Put baconen udenom kyllingen
  4. Skræl kartoflerne og snit ned i dem hele vejen over – gerne så langt ned som muligt og så tyndt. Det giver det bedste resultat
  5. Lav en olieblanding (med paprika og olie) og pensl dem bagefter.
  6. Hæld lidt salt over hver kartoffel
  7. Mellemstore kartofler skal have ca. 40-45 minutter i ovnen på 180 grader varmluft.
  8. Put rodfrugterne i et fad og kom i ovnen og lav efter anvisningen på posen
  9. Kyllingen skal have ca 45 minutter også på 180 grader.

 

Tirsdag – Svamperisotto med asparges i ovn

Ingredienser

  • 500 gram champignon
  • 1 bundt asparges
  • Olie
  • 50 gram smør
  • 75 gram parmesanost
  • 2 løg
  • 4 dl. grødris
  • 8 dl bouillon (høns eller grøntsags)
  • Salt + peber

Opskrift

  1. 25 gram smør smeltes gylden i en gryde og champignonerne steges ved kraftig varme i 3-4 minutter (til de er gyldne)
  2. Champignonerne tages op af gryden og resten af smørret smeltes i gryden
  3. Snit løgnene i små tern og svits det i gryden i ca. 30 sekunder.
  4. Tilsæt risene og svits ca. 30 sekunder mere.
  5. Kom bouillon i og lad det simre ved svag varme under låg i 15 minutter – eller til risene er kogt møre.
  6. Aspargene ligges i et ildfast fad og vendes i olie, salt og peber. Laves i ovnen til aspargene har fået en lækker skorpe og har fået en smule farve. Gerne 15-20 minutter på 200 grader varmluft.
  7. Til sidst vendes champignonerne, ost, salt og peber med risottoen og serveres med asparges fra ovnen.

TIP: Man kan med fordel bruge hvidvin i stedet for alt bouillonen & i stedet for grødris kan der også bruges risottoris. Smager dejligt med brød til også.

Onsdag – Frikadeller med stuvet hvidkål

Ingredienser

  • 1 æg
  • 1 dl havregryn
  • 1 løg
  • Mælk
  • 500 gram hk. svin/kalve fars
  • Et halvt hvidkål
  • Fedtstof
  • Salt + peber

Opskrift

  1. Hak løget fint
  2. Rør svinefars, løg, æg, havregryn, en anelse mælk, salt og peber sammen.
  3. Steg frikadellerne på panden med fedtstof
  4. Snit hvidkålet fint
  5. Put det snittede hvidkål ned i kogende vand i 10 min minutter
  6. Hæld væden fra hvidkålet og brug lidt af det senere til sovsen – resten smides ud.
  7. Lav en opbagt hvid sovs (smør steges i gryden, mel tilsættes til en smørbolle. Hæld væden fra det kogte hvidkål i og smag til med salt + peber)

 

Torsdag – rugbrød med forskelligt pålæg 

Ingredienser

  • Softkernerugbrød
  • leverpostej
  • smør / tusindfryd
  • hamburgerrug
  • salami i skiver

 

Fredag – kartoffel-porre suppe med bacon knas 

Ingredienser

  •  750 gram kartofler i små tern
  • 1 spsk. smør
  • lidt mælk
  • 2 porrer (det hvide)
  • Vand så det dækker kartoflerne
  • 1 grøntsagsbouillon
  • 1 pk. bacon i tern

Opskrift

  1. Skræl kartoflerne og skær dem i tern
  2. Porrerne skæres i ringe
  3. Hæld vand over kartoflerne og porrerne i en gryde og tilsæt bouillon.
  4. Lad det koge til det er mørt
  5. Blend suppen til den er cremet og tilsæt smør
  6. Hæld lidt mælk i suppen hvis den er for tyk
  7. Svits bacon på panden til det har den konsistens som ønsket (gerne knas)
  8. Smag til med salt og peber

 

Lørdag – Svensk pølseret 

Ingredienser

  • 300 gram pølsehornspølser
  • 75 gram tomatpuré
  • 650 gram nye minikartofler i bakke
  • 1 finthakket løg
  • 2,5 dl fløde
  • Mælk efter behov
  • Fedtstof

Opskrift

  1. Kog kartoflerne og lad dem køle af
  2. Skær pølserne og kartoflerne i små skiver
  3. Hak løget- gerne groft
  4. Svits løg, kartofler og pølser i en gryde
  5. Tilsæt tomatpuré og fløde – lad det simre i 10 minutters tid
  6. Hvis der ønskes mere sovs – tilsæt her en smule mælk

 

Søndag –  klassisk restedag! 

Alt godt fra ugens løb spises på ugens sidste dag. Vi elsker denne dag fordi der altid er rester fra ugen, og derved sparer vi et helt måltid! Det er fantastisk og super nemt, når nu vi har 2 små børn. Det tager ingen tid at anrette og vi ved, at det er noget vi godt kan lide.

Indkøbsseddel Rema 1000

  • Øko rodfrugter = 12,95 kr.
  • 450 gram kyllingebrystfilet = 20 kr.
  • Bacon i tern = 9,95 kr.
  • 650 gram nye minikartofler = 10 kr.
  • Softkerne rugbrød = 12,95 kr.
  • 2 kg. kartofler = 12 kr.
  • 500 gram champignon = 20 kr.
  • Dansk hvidkål = 12 kr.
  • Grønne asparges i bundt = 12 kr.
  • 2 stk. porrer = 8 kr.
  • Øko spinat = 8 kr.
  • 500 gram hk. svin/halv = 15 kr.
  • Bacon i skiver = 7,75 kr.
  • Leverpostej = 7,50 kr.
  • Pølsehornspølser = 11,95 kr.
  • Salami i skiver = 8,95 kr.
  • Madlavningsfløde 250 ml. = 9,95 kr.
  • 3 liter minimælk = 17,85 kr.
  • Smør (tusindfryd) = 10,5 kr.
  • Garli flødeost = 9,50 kr.
  • Revet parmasan = 11,95 kr.
  • Grødris = 10 kr.
  • Tomatpuré = 2,5 kr.

Den samlede pris for hele ugen er 261,25 kr! Velbekomme! 🙂

Husk at du kan følge bloggen på Facebook, hvor alle de nyeste indlæg bliver udgivet. 

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavet fuldkornslasagne med grøntsager